fbpx

Livet skal give mening

Pop, 57 år.

Jeg har været freelancer i rigtig mange år og har elsket at bruge mit liv på travle tv-produktioner. Jeg synes, det har været utrolig sjovt. Men jeg har også mærket, at tiden snart var til noget andet.

Det havde jeg sagt mange gange, når jeg talte med mine veninder om, hvad vi skulle bruge vores liv på. Det kunne jeg ikke blive ved med.


Halvvejs i livet

Jeg kunne mærke, at jeg ikke var særlig glad i mit daværende arbejdsliv. Jeg startede som 40-årige med at lave tv, og pludselig var jeg 56 år. Jeg havde sådan en tanke i mit hoved, at okay nu er jeg over halvvejs i mit liv, og jeg brænder mit lys i begge ender, når jeg laver dette her.

Forstå mig ret, jeg vil sindssyg gerne brænde mit lys i begge ender, men så skal det give mening for mig, og det gjorde det ikke. Det gav ikke mening mere, og det gjorde mig ked af det.

 

Livet skal give mening

Mit arbejde gav mening for mig i starten, fordi jeg har været så mange spændende steder. Steder jeg aldrig, ville have set eller drømt om at opleve. Men nu gav det ikke mening mere.

Mit arbejde gav mening for mig i starten, fordi jeg har været så mange spændende steder. Men nu gav det ikke mening mere.

Fantasirejsen blev mit erkendelsesgennembrud. Her lader man sig bære af sine drømme, dem man har skubbet foran sig i så lang tid. På fantasirejsen ser man pludselig de ting så klart. Den oplevelse gav mig ansvaret tilbage.

 

Det skal kunne mærkes

Jeg fik sådan et fantastisk billede inde i hovedet af, at jeg har en mønt foran mig. En mønt har, som bekendt to sider. Hvis jeg skal træffe en beslutning fx om min sofa skal være rød eller grøn, så kan jeg simpelt hen ikke beslutte mig.

Så tager jeg en mønt og siger: Plat det er rød, og krone er grønt. Så kaster jeg den op i luften. Bliver det krone, så betyder det, at jeg skal vælge den grønne farve. Og så kan jeg mærke en følelse inden i mig: ”Nej! Jeg vil hellere have den røde”. Hvorfor? Fordi spørgsmålet bliver konkret, og så er det lettere at træffe en beslutning, når man står overfor et konkret valg. Mønten tvang mig til at mærke efter.

For mig giver konkretiseringer muligheder. Kan jeg mærke det? Kan jeg lide det eller ej? Det giver mig simpelhed frihed. Vil jeg – eller vil jeg ikke.

Der var denne her fantasirejse i forløbet, der blev mit erkendelses-gennembrud. Her lader man sig bære af sine drømme, dem man har skubbet foran sig i så lang tid. På fantasirejsen ser man pludselig de ting så klart. Den oplevelse gav mig ansvaret tilbage.

Jeg føler mig heldig

Jeg stoppede med at freelance og startede med at arbejde frivilligt som dyrerettigheds-aktivist der var min drøm.

Ikke nok med, at jeg arbejder med dyrerettigheder. Jeg har også mødt nogle fantastiske mennesker, som jeg gør det sammen med. Jeg har fået indsigt i noget politik, som aldrig har interesseret mig, og det gør det stadigvæk ikke helt – men det bliver bedre. Jeg er frontløber sammen med en gruppe græsrødder, aktivister, som i mine øjne med stor sandsynlighed kommer til at gøre en kæmpe forskel i danmarkshistorien.  Jeg føler mig meget heldig for det valg jeg tog, har mere end opfyldt, det jeg drømte om.   

 

Indsigter

  • At jeg godt ved, hvad jeg vil. Jeg skal bare tro på det. Når jeg lukker øjnene, læner mig tilbage og mærker efter – så har jeg svaret. Så ved jeg det godt.
  • At når jeg skal træffe store beslutninger, som har betydning for, hvordan min hverdag ser ud i morgen, så kan jeg sætte mig ned og mærke efter.
  • At jeg føler mig heldig. Jeg har fået frihed fordi det valg som jeg tog, har mere end opfyldt, det jeg drømte om.