fbpx

Bevægelse afføder frihed

Lone, 50 år.

Jeg var på en arbejdsplads, hvor jeg egentlig var ansat til en ting, men i praksis lavede jeg noget helt andet. Det var rigtig godt for virksomheden, for det tjente de penge på, men for mig var det slet ikke det, jeg ville.

 

Et job uden fremtidsudsigter

Jeg fik det til at fungere, selv om det ikke var det, jeg drømte om. Jeg var god til det. Jeg kunne høre radio og gøre andre ting imens. Alt det, der var adspredelse fra det hårde, men også kedelige og ensformige arbejde, kom der mindre og mindre af. Og det ensformige arbejde med computerne begyndte at sætte sig kroppen, særligt den ene skulder.

 

Jeg er eneforsørger og kan ikke bare sige op, men der var ingen fremtidsudsigter for mig i det job. Jeg levede med det alligevel. Jeg var lige blevet skilt og havde været meget ulykkelig, så på mange måder passede det fint at lave noget, der var så relativt simpelt og mekanisk.

Det handlede ikke kun om at forfølge en drøm, men i ligeså høj grad om at komme væk fra et dårligt arbejdsmiljø.

Videre på min egen vej

I takt med, at jeg fik større mentalt overskud oven på den sorg, min skilsmisse var, blev jeg klar over, at det var vigtigt at komme væk. Først og fremmest var det et ønske om at komme videre på min egen vej, i stedet for at opfylde andres behov. Det handlede ikke kun om at forfølge en drøm, det handlede i ligeså høj grad om at komme væk fra et dårligt arbejdsmiljø.

 

Bolden begyndte at rulle

Da jeg begyndte at skrive og tale om at gøre noget ved min jobsituation, begyndte bolden at rulle, og jeg oplevede, at det var svært at blive i den. Jeg vidste ikke, hvad det ville føre med sig at stoppe, men når først vinduet står åbent, så flyver fuglen ud.

 

Et skridt tager det næste

Bevægelse afføder en form for frihed. Det er derfor bevægelsen er det vigtigste. Det første skridt leder til det næste. I min situation handlede det først om at komme væk fra noget og derefter fortsætte videre – fremad.

 

Sikre mine børns tryghed

Min største frygt var, at jeg ville svigte mine børn. Ikke at kunne understøtte deres udvikling i det omfang, de havde brug for det. Jeg var alligevel nødt til at komme væk fra arbejdspladsen, for jeg begyndte at få det fysisk dårligt af at udføre det ensformige arbejde. Jeg arbejdede virkelig, virkelig hårdt, så når jeg kom hjem til mine børn, som jeg skulle tage mig af, så var jeg træt.

Jeg ved godt, at folk siger, nå ja men så er du alene i de perioder, hvor børnene ikke er hos dig. For mit vedkommende trives jeg ikke, når børnene ikke er hos mig, det var der ikke nogen frihed eller afslapning i – jeg sørgede og savnede dem.   

Du skal turde tro på, at det ikke er farligt at skabe en forandring. Småt og langsomt kan være godt, så det ikke rokker ved hele fundamentet. Jeg sagde op for at kunne søge videre. Og det lykkedes mig.

Småt og langsomt kan være godt

Det handler om at turde tro på, at det ikke er farligt at skabe en forandring. Småt og langsomt kan være godt, så det ikke rokker ved hele fundamentet. Jeg sagde op for at kunne søge videre. Og det lykkedes mig. I tiden lige efter, at jeg var stoppet på arbejde, var jeg syg af overarbejde og i min skulder, alligevel gik jeg med det samme i gang med at søge videre samtidig med, at jeg fik genoptrænet min skulder og både arbejdede med mit sind og prøvede at få hvile. Det var en meget svær periode, men det lykkedes. Efter 3 måneder stod jeg med et nyt og bedre job.

Man kan nemt gøre en succeshistorie ud af mig. At så sagde jeg mit job op og stod der med to børn. Og fik hurtigt et nyt job. Men egentlig var det en meget ufed måde at komme videre på. Jeg ville hellere komme videre i nogle mindre skridt. Det er bare næsten umuligt, for det kræver tid at lave et skifte også selv om det er i små skridt.

 

Det lykkedes jo relativt hurtigt

Når jeg ser tilbage er jeg stolt af, at jeg ikke blev et sted, hvor det var så forfærdeligt. Det kræver styrke, når man er så udsat. Jeg er stadigvæk forundret over, at det så alligevel lykkedes relativt hurtigt at skabe noget andet – og få et nyt job.

Indsigter

  • At når jeg sætter ord på mine tanker, skriver dem ned, eller andre er vidende til det, jeg siger dig,  så sker der tit noget.
  • At hvis jeg ikke selv siger fra, så gør kroppen det for mig.
  • At også en lille justering i livet kan bringe rigtig meget glæde og forandring med sig. Så start med den, den leder til den næste.
  • At man nogle gange er nødsaget til at komme væk fra noget – for at noget nyt kan opstå.
  • Bevægelse afføder en form for frihed. Efter det første skridt følger det næste.
  • Søg hjælp hos andre og tag samtidig det fulde ansvar for dine valg selv.