Vi skal spejde ud over horisonten og finde dit magiske spot

Plateau & Søs

De sidste 20 år har jeg arbejdet professionelt med at få andre mennesker til at lykkes. Det har jeg gjort som rådgiver, coach, terapeut, sparringspartner og kommunikationschef. Nu er tiden kommet til at hjælpe dig.  

Jeg er på en mission
for at få dig til at gøre mere af det,
du drømmer om.

 Min mission er at hjælpe dig med at folde dit potentiale ud. Jeg vil have dig til at lytte til dig selv. Lytte til din indre stemme og til det du vil have mere af i din hverdag og i dit liv 🖤

 

Jeg oplever, at vi har en tendens til at glemme os selv i hverdagens travlhed. Vi glemmer at mærke efter. Vi glemmer at spørge os selv, hvad det egentligt er, vi ønsker os af livet, hvad der giver energi og glæde i hverdagen. 

 

Vi skal lytte lidt mere til os selv, og det vi har på hjerte. Men jeg ved også, fra mine egne erfaringer, at det ikke er let. Det kræver ro, inspiration, træning og trygge rammer. Det vil jeg gerne bidrage med, derfor har jeg skabt virksomheden Plateau.

 

Plateau er en højslette,
en platform, et ståsted, et helle. 

Du skal se Plateau som en højslette, en platform, et ståsted, et helle. 

 

Et sted til dig, hvor du kan finde ro til at tanke op, fylde på, blive inspireret, træne, bare være, reflektere, give og tage imod støtte, så længe du vil. Indtil du er klar til at tage springet. Indtil du har momentum til at komme videre – helt uden skyld og dårlig samvittighed. Et sted, hvor du kan finde inspiration, lytte til dine behov og sætte af, når DU er klar.  

Plateau er også et program i fire trin: DRØM. FOKUS. PLAN. UDLEV, der hjælper dig med at give dine livsdrømme opmærksomhed, så du bedre kan handle på dem.

Helt konkret guider jeg dig til at fremkalde og fokusere, planlægge og undersøge, hvad der står i vejen for, at du udlever dine livsdrømme, ønsker og mål i livet. Jeg trækker på enkelte velkendte dokumenterede værktøjer, der hjælper dig med at omdanne dine drømme og ønsker til en opnåelig rejseplan, så du kan skabe det liv, du drømmer om – et liv formet af dig, til dig og dine kære. 

 

Jeg tror på, at hvis vi følger vores hjerte, drømme og passioner – så forplanter det sig til god energi i os selv, vores familier, venner, bekendte – og gør verdenen til et bedre sted at være.

Søs

🖤

Hvad

drømmer

du om?

Jeg har altid været optaget af det enkelte menneskes udfordringer i livet. Det, der på den ene side driver os som individer, uden at vi mister os selv. Og på den anden side gør os i stand til at give plads og indgå i relationer, familier og grupper. Det kan være en svær kabale at få til at gå op.

I et miks af erfaringer og kompetencer fra mange år som kommunikationschef, rådgiver og familieterapeut, har jeg opsamlet værktøjer og processer, som jeg selv har brugt, når jeg har stået ved en skillevej i livet. Det er blevet til Plateau. 

Liv

Mod

Vilje

Frihed

Hjerte

Hjerne

Passion

Nærvær

Længsel

Skønhed

Kærlighed

Generøsitet

Nysgerrighed

Taknemmelighed

 

 

Min baggrund

  • Gruppe- og familieterapeut: DFTI | Dansk Familieterapeutisk Institut (2008-2012)
  • Systemisk proceskonsulent: ATTRACTOR (2008) 
  • EMCC | Executive Master i Corporate Communication: Aarhus Universitet (2015-2017)
  • CCI 2016 Forum on Strategic Communication Leadership: Baruch College | City University of New York, New York City. (2016)
  • Journalisthøjskolens tillægsuddannelse: Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (1997)
  • Strategisk planner: Den Danske Reklameskole (1997)
  • Cand.merc: BSS Aarhus Universitet (1992-1995)
  • HA: BSS Aarhus Universitet (1992)

Erfaring

  • Plateau & Søs: rådgivning, samtaler, onlinekurser, workshops(2019-): 
  • Selvstændig rådgiver og konsulent: Søs Hansen | Kommunikation (2017-)
  • Kommunikations- og pressechef: Ballerup Kommune (2013-2017)
  • Strategisk kommunikationsrådgiver: 2+1 Idébureau (2011-2013)
  • Selvstændig Kommunikationsrådgiver og konsulent: Søs Hansen Kommunikation (2009-2011)
  • Kommunikations- og pressechef: Dansk Arkitektur Center (2005-2009)
  • Kommunikationsrådgiver og journalist, Kaster+Strøm (2004-2005)
  • Selvstændig kommunikationsrådgiver og strategisk planner (1998-2004)
  • Strategisk planner: Grey Aarhus (uncle grey) (1993-1997)

Slip din
drøm fri

Skab forandringer i dit liv. Hold dig opdateret med inspiration, værktøjer og gode tilbud.