Det tager 66 dage at forme en ny vane
Det tager i gennemsnit 66 dage at ændre en vane
Det er en af forklaringerne på, at vi tit falder tilbage i vores gamle mønster. For det kræver vilje, fokus og vedligeholdenhed at forme en ny vane.
Vil du ændre en vane, skal du tage et skridt hver dag, i mindst 5 dage om ugen, så du integrerer forandringen i din hverdag, og dine handlinger bliver til vaner – og en del af dig.
Det lyder måske let og lige til, men det kræver faktisk en del.
Til at begynde med skal du bevidst og fokuseret udføre dine nye handlinger, indtil du er nået til et vist antal gentagelser. Derefter viser forskning, at vi begynder at handle automatisk.
Misser du en dag, har det ikke den store betydning. Et par dage kan gå an. Når bare du ikke springer en hel uge over, for så risikerer du at nulstille din fremgang.
Kilde: Lally et al, How are habits formed (2009) Eur. J. Soc. Psychol.
Tips til at ændre en vane
Det kræver selvdisciplin, vilje og vedholdenhed at ændre vaner. Derfor anbefaler jeg, at du afsætter mindst 15 minutter – og gerne 30 minutter eller mere om dagen til at nære det mål du har eller den forandring, du ønsker i dit liv.
Afsæt mindst 15 minutter – og gerne 30 minutter eller mere om dagen til at nære det mål du har eller den forandring, du ønsker.
Vær systematisk i starten. For ellers bliver det svært. Husk, at med selv små skridt arbejder du dig frem mod dit mål.
De små skridts kraft
- Træf en bevidst beslutning om, at du vil afsætte tid eller ej.
- Tjek og justér løbende dine aftaler med dig selv fx i din kalender.
- Justér dine mål, så de er realistiske.
- Fokusér på det, der motiverer dig, og det du kan gøre lige nu, så du bevæger dig i den rigtige retning.
- Tænk på det som en leg og som noget positivt og sjovt. Tankens kraft kan hjælpe dig på vej.